Vi Elsker 90'erne - Julebal 2017​

25. december 2017

Kl. 20.00​-02.00

Warm-up party til Heros årlige Julebal

Frederiksværkhallen

Sportsvej 5

3300 Frederiksværk​

Følg med på Facebook for nyheder og warm up, og køb din billet på Ticketmaster

​Den 25. december afholder vi warm-up party til Heros årlige julebal i Frederiksværkhallen. Line-uppet i år består bl.a. af hele Danmarks DJ Dan Rachlin, 90’ernes Chief 1, Jokeren og Blå Øjne. Glæd jer til et glædeligt genhør med nogle af 90’ernes største stemmer, når vi den 25. december fyrer op for det årlige julebal.

Der er happy hour fra kl 20-22

Line up

BLÅ ØJNE:

Julie har været med siden starten i 2011 på Vi Elsker karavanen og går ind og tryllebinder publikum med hendes mange hits og nærværende show. Til koncerten bliver der spillet numre, som I kender, og som man både kan synge med på og som sætter gang i dansegulvet! Glæd dig til et glædeligt genhør med bl.a. ”Romeo”, ”Smuk og Dejlig”, ”Hos dig (er jeg alt)” og ”Dig og mig”.

JOKEREN:

Stodderen, alfahannen, og vores alle sammen Jokeren, dukker også op til juleballet. Måske for at lære os alle sammen de forbudte trin fra Vild med Dans, men samtidig også for at fyre fede numre af, både hans egne og fra Den Gale Pose. Glæd dig til bl.a. ”Spænd op til Lir'”, ”Den Dræbende joke” og ”Havnen”.

DAN RACHLIN:

Dan er også en stor del af vores karavane. Han var med fra starten i 2011 og er i dag konferencier på den store tour! Dan ved om nogen, hvad det kræves for at få champagnepropperne til at poppe og dansegulvet til at gynge med hans årtiers erfaring med at skabe en fest! Kom og mærk hans kærlighed til musikken- der er altid dansegaranti med Rachlin bag knapperne.

CHIEF 1:

Chief 1 er kendt som medlem af det banebrydende Rockers By Choice, der var den første danske rapgruppe, der blev vist på MTV. Han er samtidig kendt som en af landets absolut bedste producer og sangskriver, som producerer for nogle af landets bedste artister, som bl.a. Gnags, Lars HUG, Sanne Salomonsen, Outlandish og Sound of Seduction.​

© 2017 VI ELSKER​