DJ Aligator
DJ Aligator – Whistle Song-legenden er tilbage!
Han har været hos os før, men hver gang bliver festen større og næste år bliver det ingen undtagelse. Når vi siger Blow My Whistle, Baby, er der ingen tvivl – DJ Aligator er i huset! DJ Aligator var en af de helt store i 90’ernes danske techno-scene og skabte bølger på dansegulvene verden over med hits som The Whistle Song og Lollipop. Hans catchy techno-beats og ikoniske fløjtelyd har sat sig dybe spor i alles 90’er-hukommelse.
DJ Aligator, født som Ali Movasat, var en central figur på 90’ernes og 00’ernes techno-scene. Han har opnået en imponerende karriere som en af de mest succesfulde danske DJ’s og musikproducenter inden for techno og dance-genren. Med mere end 6 millioner solgte singler og utallige shows verden over har han sat sit præg på både den danske og internationale musikscene. Hans megahit “The Whistle Song” blev en global succes og gav ham endda platincertificering i flere lande.
Med en karriere, der spænder over flere årtier, og hans evne til at fyre op under enhver fest, er DJ Aligator en legende, der fortsat gør indtryk på både gamle og nye fans.
Er du klar til at blive kastet tilbage til en tid med rave, neonfarver og en fest uden lige? Så gør dig klar, når DJ Aligator rammer scenen og fyrer op under den ene banger efter den anden!