Vengaboys er som kongerne og dronningerne af eurodance-genren indbegrebet af Vi Elsker Heroes. De har været med på vores tour adskillige gange, og er alligevel altid blandt de mest efterspurgte artister, når vi spørger jer publikum, hvem I gerne vil have med på den kommende tour. Og vi forstår jer godt for der er tale om en helt særlig gruppe med et unikt bånd til Vi Elsker-publikummet, hvorfor det også er logisk, at Vengaboys skal med på den første Vi Elsker Heroes Tour!
Den hollandske festsværvægterkvartet blev dannet helt tilbage i 1997, hvor de hurtigt opnåede stor kommerciel succes og strøg til tops på hitlisterne verden over. De har ikke set sig tilbage siden da og har nærmest ikke været i bedre form end de fremstår i dag. De beskriver sig selv som ”a lean and mean party machine”, så du skal være i ualmindelig god form for at holde trit med dem på sang og dans.
Med hits som ”Boom, Boom, Boom, Boom!!”, “Shalala Lala”, “We’re Going To Ibiza” og “We Like To Party” er det ikke så underligt, at Vengaboys har solgt mere 25 millioner (!) plader og med rette bliver betragtet som det mest succesfulde hollandske popgruppe i historien.
Fun fact: hvert tredje minut er der én, et eller andet sted i verden, der nævner Vengaboys på et socialt medie!
Det er intet mindre end et scoop, at vi endelig kan præsentere John Martin og Michel Zitron sammen på Vi Elsker Heroes-touren. John Martin er én af de helt store stemmer og Michel Zitron én af de toneangivende DJ’s og producere fra den banebrydende bølge af house musik, der fra slutningen af 00’erne brød gennem i hele verden.
De har både sammen og hver for sig samarbejdet med en række af de allerstørste house-artister og DJ’s i verden i form af Swedish House Mafia, Avicii, David Guetta, Tinie Tempah, Tiësto, Martin Garrix m.fl. med utallige topplaceringer på hitlister i bl.a. England og USA til følge. Målt alene på streaming er det supersværvægtere vi har med at gøre, hvor f.eks. ”Don’t You Worry, Child” er set og hørt mere end 1.600.000.000 gange… én milliard sekshundrede millioner gange!!!
Ud over ”Don’t You Worry, Child” kan du glæde dig til at opleve ‘Save The World’, ‘Reload’, ‘Love Louder’ (David Guetta) og ‘Red Lights’ (Tiësto) som en del af deres kavalkade af hits eksklusivt i Danmark på Vi Elsker-scenen!
Engelske Atomic Kitten debuterer på Vi Elsker-touren. Ja, rent faktisk har de ikke optrådt i Danmark siden 2003, så det er en mindre sensation, at vi nu kan præsentere dem for et dansk publikum igen. Deres kælne cool hjertesmeltende dansepop med hits som ”Whole Again”, ” The Tide Is High (Get The Feeling), og ”Right Now” vil hævet over enhver tvivl få alle på mærkerne.
Siden Atomic Kitten blev dannet i 1999 har de været én af de mest elskede grupper med en bred vifte af global succes. Kun få kan matche deres hitlistetopplaceringer i 19 lande og 13 top 10-singler.
Singlen ”Whole Again’”, som gik direkte ind som nummer ét, forblev på toppen af hitlisten i fire uger bl.a. ved at holde et navn som U2 bag sig. Singlen endte med at give Atomic Kitten en plads i Guinness Rekordbog for det længste ophold på den engelske Top 40 for en pigegruppe. Rekorden tilhørte ellers Spice Girls for Wannabe, men i sidste endte var det altså killingerne, der havde al girl (cat)-poweren.
Atomic Kitten er synonym med fest, sjov, glamour og skønhed, og derfor er det ikke overraskende, at de over de senere år er blevet mere og mere efterspurgt, når vi har bedt publikum angive, hvem de godt kunne tænke sig at se på touren. Nu er det en realitet, og det er med stor stolthed, at vi kan præsentere én af de mest indflydelsesrige poppigegrupper gennem tiden. Atomic Kitten knurrer, har hvæset kløerne og er klar til at leve op til deres mantra om ”én gang killing, altid killing”. Wrauw…
Jenny Berggren begyndte som sangerinde i flere konstellationer med sine søskende Malin Berggren og Jonas Berggren. I begyndelsen af 1990-erne dannede de sammen med Ulf Ekberg gruppen Ace of Base, som fik et enormt internationalt gennembrud og derved blev en af Sveriges største musikeksportører gennem tiderne. Den første plade, Happy Nation (1992), var ved udgangen af 1990-erne det da mest solgte debutalbum i verden med 23 millioner eksemplar og var topnoteret i 16 lande.
Jenny har hjertet på det rette sted hun er officiel ambassadør i et projekt i Kenya, der bygger børnehjem til børn uden forældre.
Boyzlife blev dannet i 2016 og består af tidligere boybandmedlemmer Keith Duffy og Brian McFadden.
Keith Duffy født i Dublin, som teenager købte han et trommesæt og sluttede sig senere til bandene Toledo Moon og This Burning Effigy. I 1993 fik han øje på Louis Walsh, som var ved at sammensætte Boyzone og ham blev den sidste udvalgte af deres fem-mands line-up. Oprindeligt optrådte de på klubber og pubber i hele Irland, før deres debutalbum Said And Done udkom i 1995. Der fulgte yderligere tre top-hit-albums: 1996’s A Different Beat, 1998’s Where We Belong og 1999’s By Request. Boyzone høstede adskillige hits, herunder covers af Words, When The Going Gets og You Needed Me samt originale sange som Isn’t It A Wonder, All That I Need, No Matter What. Før det gik i opløsning i 2000, solgte Boyzone 13 millioner plader og blev den første irske gruppe, der havde fire nr. 1-hits på den britiske singlehitliste.
Brian McFadden blev også født i Dublin og blev bidt af optrædende fra en tidlig alder. han dannede også et band med sine venner kaldet Cartel. I 1998 blev han et originalt medlem af Westlife og forblev i super gruppe indtil 2004. I løbet af hans tid med dem udgav bandet fire albums – 1999’s Westlife, 2000’s Coast To Coast, 2001’s World Of Our Own og 2003’s Turnaround – der toppede som nr. 1 i Irland og nåede også de to øverste pladser på den britiske albumhitliste. Blandt Westlifes største hits er Swear It Again, If I Let You Go, Flying Without Wings, Fool Again, My Love, Uptown Girl, Queen Of My Heart, World Of Our Own, Unbreakable og Mandy.
I 2016 gik Duffy og McFadden sammen for at danne en superduo kaldet Boyzlife. De begyndte at turnere sammen, mens de fusionerede Boyzones og Westlifes musikalske verdener.
DJ SASH! er på ingen måder ny som artist til Vi Elsker Heroes. Han er nok nærmere det man kan betegne som den musikalske onkel fra Tyskland man altid er ekstra glad for at se medbringe sin pladesamling til familiefesten, og som ene mand kan få jorden til at skælve, når han sætter strøm til mixerpulten.
Få er som DJ SASH! indbegrebet af dancemusic fra 1990’erne. Fra yderkanten af det tyske Ruhr-distrikt var der ikke meget, der talte for, at unge Sascha Lappesen en dag skulle blive en del af inderkredsen af verdensstjerner, genredefinerende ikon og pioner, men med musikalsk finesse og fingerspidsfornemmelse som få skrev og producerede han hits som væltede diskoteker verden over og tog konkurrencen op på hitlisterne op med Madonna, U2 og Ricky Martin. Selv næsten 30 år efter DJ SASH! toppede hitlisterne første gang kan du dårligt tage til fest uden at få en solid dosis DJ SASH! 22 millioner solgte albums og streamingantal, der tælles i hundrede af millioner, taler deres eget sprog!
Ud over, at det er let at holde af DJ SASH! for hans musikalske evner, så er han også bag scenen imødekommende, venlig, smilende og nyder alles respekt, så han er på alle måder en berigelse af Vi Elsker-touren. Hvis du ikke allerede har et yndlingshold i tysk fodbold, så foreslår vi, at du vælger Borussia Mönchengladbach, for det er ”die Fohlen” som DJ SASH! altid holder et ekstra vågent øje med uanset, hvor i verden han befinder sig.
Encore Une Fois – Vi ses i Ecuador… eller i hvert fald i de syv Vi Elsker-byer hen over sommeren 2023!
Den tyske dansetrio har solgt 30 millioner plader over hele verden, og er en af de mest ikoniske artister indenfor eurodance-genren, siden Natalie Horler, Yann Peifer og Manuel Reuter begyndte at samarbejde i 2004.
Deres første og til dato også største hit kom med udgivelsen af deres fortolkning af den eviggrønne kærlighedsbasker ”Everytime We Touch”, der gav Cascada en platinplade for salget, og i dag har mere end 100 millioner visninger på YouTube. I 2010 havde kun David Guetta flere downloads end Cascada.
Cascada har flere gange været på plakaten til Vi Elsker 90’ernes shows og altid fået publikum til at strømme til scenen til Natalie Horlers fortryllende smukke sang.
The ShowHawk Duo, der udgøres af Mikhail Asanovic og Jake Wright, er ikke den typiske Vi Elsker-artist, men det gør næsten, at vi glæder os endnu mere til at præsentere netop dem for vores forventningsfulde publikum.
De er gået fra at være ukendte gademusikanter over status som engelsk internetfænomen til at spille på de store scener på de absolut største festivaler bl.a. legendariske Glastonbury! De har aldrig spillet i Danmark før, og vi har dem helt eksklusivt på Vi Elsker Heroes denne sommer
Kom med på en akustisk guitarrejse med fortolkninger af en række af de største dansehits fra vores ungdom, så bliver leveret på en måde, så det er umuligt ikke at danse og synge med. Det lyder spinkelt med kun to guitarer i sammenligning med, hvordan vi nyder tung bas og dundrende beats, men når man bliver booket til de store festivaler i England og tillige er jævnlige gæster på BBC, så er man noget ved, ja, musikken.
Showhawk Duo er smittende og medrivende, så undervurder ikke de mere simple udgaver af de hits en bred vifte af vores musikalske helte har givet os gennem tiden.
Rozallas musikalske karriere startede i den sydvestlige del af Afrika i form af Zambia og Zimbabwe, hvor hun er fra og tidligt blev kendt som ”The Queen Of Rave”.
Hun flyttede til London i 1988, og efter hun i 1991 og udgav ”Everybody’s Free (To Feel Good)” kunne hun endda bejle til titlen som ”The Queen Of Dancepop”. Den placerede sig i top 10 i store dele af verden, hvilket var helt naturligt, både fordi det var en regulær dancepopbasker, men måske også pga. den frihedsfølelse mange mennesker opnåede og følte efter den kolde krigs ophør i 1990.
Debutalbummet fulgte hurtigt efter med yderligere hits som ”Are You Ready To Fly” og ”Faith (In The Power Of Love”. I 1992 var Rozalla på tour med Michael Jackson hvor hun åbnede for ham på hele den europæiske del af touren.
Fra Köln i Tyskland giver vi jer ”Fragma” som bevæger i landet eurodance, trance, vocal trance og house, men endnu vigtigere end genrer er, at Fragma er en garanti for at kunne løfte enhver fest, der allerede er høj på stemning.
Fragma brød igennem i 1998 med ”Toca’s Miracle” som toppede dansehitlisterne i en lang række lande og nåede helt op som nummer 11 på UK Singles Chart. ”Toca’s Miracle” blev i 1999 en del af et såkaldt mash-up i en kombination med Coco Stars ”I Need A Miracle” og så var vejen til toppen af den engelske hitliste banet og opnåede voldsom popularitet i særligt Australien og Irland.
”Toca’s Miracle” har i originalversionen og diverse remix og mash-ups millioner af streams på YouTube og Spotify og har sikker placering på festlige playlister i hele verden.
Fragma var i årene 2012-2017 kun i begrænset omfang aktive med udgivelser og liveoptræden, men efter at have fået sangerinden Tess ombord i 2017 er de igen i studiet og på landevejen med en uudtømmelig kilde af opsparet spilleglæde, for der er voldsomt fart på, når de er på scenen!
Jonas Altberg a.k.a Basshunter er den ultimative basskaber og en af verdens mest efterspurgte kommercielle deejays. Han er involveret i alle aspekter af sin musik lige fra at skrive, producere og synge. Det er ikke underligt, at han er blevet en af de mest omtalte og spændende LIVE optrædenen i verden.
Basshunters nye udgivelse “End the Lies”, et selskab med den italienske producerduo “Alien Cut”. De bringer den store rumlyd tilbage til markedet igen med denne super vanedannende melodi.
For dem, der ikke kender Basshunter-historien, var hans første single ‘Boten Anna’ et øjeblikkeligt hit, som sikrede pladsen nr. 1 i 8 europæiske lande og gjorde ham til den hurtigst sælgende kunstner i Sverige siden Abba. I januar 2008 udgav han ‘Now You’re Gone’. Banen skød til nr. 1 i Storbritannien, hvor den blev i 5 sammenhængende uger. Den fortsatte med at blive den mest solgte dansesingle i 2008 og har solgt over 500.000 eksemplarer i Storbritannien, og opnået Platinum-rekordstatus. Hurtigt efterfulgt af den massive sælgende #2 (i 3 uger) smash ‘All I Ever Wanted’. Basshunter lancerede sit debut UK nr. 1 album ‘Now You’re Gone’ i sommeren 2008 og solgte platinstatus. Hittene fortsatte hele året med ‘Angel In The Night’, ‘I Miss You’ & ‘Walk on Water’.
Pop/dance/techno bandet Barcode Brothers er tilbage igen med fuld skrue efter manges opfordringer. Barcode Brothers havde deres første udgivelse i 1998 og slog igennem i 1999 med singlen “Dooh Dooh” og udgav debutalbummet “Swipe Me”. Senere i 2002 kom så album nr. 2 ”BB02” med bl.a megahittet ”SMS”. På albummet Swipe Me findes en række klassikere af store hits som har solgt platin, hvem husker ikke udover allerede nævnte ”Dooh Dooh”, ”Flute”, ”Its a fine day”, ”Tele”, og ”Train”. Ud over en stor succes i Danmark har Barcode Brothers også rejst rundt i mange lande med stor succes med deres udgivelser. Barcode Brothers var tilbage igen i sommeren 2010, helt nøjagtigt i september måned på scenen hos Train i Aarhus. Publikums reaktion her var mere end fantastisk, så overvældende populære var de at tanken om et comeback ikke var så svært at beslutte sig for.
I 2016 & 2017 gik det helt over gevind da Barcode Brothers optrådte til Vi Elsker 90’erne – nu er Barcode Brothers varme. Så kære publikum – fra Barcode Brothers siger vi – glæd jer for vildt – for der er virkelig drøn på et DJ show med dans og performance – her giver de folk en oplevelse af hvordan en fest skal være – armene over hovedet hele vejen igennem koncerten.
Med 20 år i showbusiness har Jon Nørregaard vist sig ikke bare at være langtidsholdbar i den sværeste branche af alle at bevare folks opmærksomhed i, men også forblive på toppen. En underholder, charmør og pigefavorit, men før noget andet en sangstemme som få i dansk musik.
Der bliver trængsel foran scenen og lydmanden får besked på at skrue helt op, så et forventet syngende skrigende og hvinende publikum ikke overdøver den evigt unge entertainer. Jons evner og kvaliteten af hans musik er ubestridelig, og netop derfor har han også skilt sig ud som værende én af ganske få, der har taget skridtet fra Tv-talentshow til permanent popstjerne-status.
Da Jon fejrede sit 15 års jubilæum i dansk musik i 2017 markerede han det med en række jubilæumskoncerter, hvor planen var én koncert i København og én i Aarhus, men da de blev udsolgt på ingen tid, endte det med, at der blev opsat fire(!) ekstrakoncerter som også alle blev udsolgt. Gaffa kvitterede med fem stjerner og den spillelyst Jon viste til disse koncerter har han i den grad bevaret.
Udover førnævnte nyfundne spilleglæde, vendte Jon også vendt tilbage i studiet hvorfra singleudspillet i eget navn “Take You Home” har rundet 12.500.000 streams, på Spotify ligesom han også vækker opmærksomhed med sit musiske alias ”Tvilling”. ”Debutalbummet ”This Side Up” fra 2002 solgte over 135.000(!) fysiske eksemplarer som blandt andet kastede hittet ”Right Next To You” af sig. Jon har desuden haft flere hits som gæstesanger for kunstnere som Clemens, Kato, og Musikk. bl. a hits som ”Love Changes (Everything)”, “Turn the Lights Off” og “Champion”.
Sidst vi havde Jon med i 2018, væltede han alle byer og vi glæder os til endnu engang at kunne byde ham velkommen.
Whigfield er indbegrebet af hitlisteførstepladser, rekordsalg af singler og superstjernestatus og samtidig én af de ubestridt sande pionerer inden for dansemusikken som vi kender den fra 90’erne. Med rødder i Skælskør drog den tøjdesignuddannede danske model Sanni Carlson til audition hos den italienske musikproducer Larry Pignagnoli, og derfra så ingen af dem sig tilbage de efterfølgende år.
Det var et hitgodstog, der ramte verden og som ændrede det musikalske landskab for evigt. ”Saturday Night” strøg ind som nummer 1 i Storbritannien, hvilket aldrig var sket før for en debuterende artist, og som helt naturligt medførte optagelse i Guinness Rekordbog for Whigfield. Der var snart sagt ikke det land, der ikke kastede sig platin-, guld- og sølvplader af sig, inkl. førstepladser i Tyskland, Italien, Schweiz og Spanien, hvor hun på historisk vis lå på førstepladsen i hele 11 uger!
Whigfield har været med på Vi Elsker-touren før, og er qua sin status og bånd til det danske publikum altid særdeles efterspurgt. Derfor er vi så glade for igen at kunne præsentere Whigfield og særligt i 2023, hvor ”Saturday Night” fylder 30 år. Det vil virke fjollet at synge fødselsdagssang for en sang, så det må blive noget med at alle sørger for at synge med ekstra højt på ”Saturday Night” og drømme sig tilbage til dengang musikverden var Whigfields.
Whigfield optræder i: Rødovre, Hillerød, Næstved, Holstebro, Aalborg og Odense
I 2001 var der ingen, der kunne konkurrere med Safri Duo. De danske trommeekvilibrister slog i tønderne, så alle andre musikere blot kunne kigge på og nøjes med at klappe anerkendende. ”Played-A-Live (The Bongo Song) var det ubestridte hit dét år. En dansk megasucces, der ikke bare løftede arven fra Whigfield og Aqua, men også lagde nye alen til.
Der var nu ikke noget, der tydede på, at Uffe Savery og Morten Friis skulle opnå verdensberømmelse fra deres tid sammen i først Tivoligarden som drenge og dernæst studerede ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men deres sans for rytme kombineret med trance- og dansemusik gjorde udslaget.
”Played-A-Live (The Bongo Song) endte med at sælge 1,1 mio. fysiske eksemplarer på verdensplan, og albummet som sangen var en på solgte 160.000 kopier i Danmark alene.
Safri Duo er én af kun ganske få danske artister, der har optrådt i det verdensberømte musikprogram ”Top Of The Pops” på BBC samt modtaget en pris til et MTV Music Award-show. Og apropos priser, så strøg Safri Duo nærmest med det hele, da de til Danish Music Award i 2002 hjemtog hele syv priser. Et knock out!Safri Duo var med på Vi Elsker-touren i 2017, så det er i den grad et kærkomment comeback. Det er tid til at finde lufttrommestikkerne frem og øve sig inden gryderne skal smadres til sommer!
Twenty 4 Seven er ét af de suverænt stærkeste kort fra den stolte hollandske dansemusikskole og de lagde diskoteker og natklubber ned med ”I Can’t Stand It!” fra 1990 og ikke mindst ”Slave To The Music” fra 1993.
Derfor er det helt rimeligt at betegne dem som nogle af de sande pionerer, når det kommer til at udbrede den nye bølge af dansemusik, vi blev velsignet med i starten af 90’erne. Twenty 4 Seven var nogle af de første – hvis ikke de første – til at kombinere dynamikken med en kvindelig forsangerinde og en mandlig rapper med en melodi med glad lyd, som man ikke kan få ud af hovedet. En ny genre var for alvor født!
Med millioner af streams på YouTube og Spotify er Twenty 4 Seven ikke til at komme uden om, så snør danseskoene grundigt og find din indre sangerinde og/eller rapper frem, når Nancy ”Nance” Coolen, Wolfgang ”Jacks” Reis og Giovanni ”Hanks” Falco vælter Danmarks Største Dansegulv i 2023.
Blå Øjne – i skikkelse af skønne Julie Rugaard – er en sand publikumsyndling, og det er let at forstå hvorfor, for hun leverer altid varen med sit særlige bånd til Vi Elsker-publikummet og store hits.
Der er få artister på Vi Elsker-touren, hvis nogen overhovedet, der kan gøre Blå Øjne rangen stridig, når det gælder om at synge med på de evigt relevante og hjertesmeltende hits som ”Romeo”, ”Dig og Mig” og ”Fiskene i Havet”.
Julie Rugaard fik sit gennembrud som Blå Øjne på den danske popscene i 1998 med hit-singlen ”Romeo” som opnåede tredobbelt platin. Singlen blev fulgt op af albummene ”Romeo og Julie” i 1999 og ”Tæt På” fra 2001. I 2006 udgav hun singlen ”Stærkere” og deltog i 2008 i Dansk Melodi Grand Prix.
Hvis man kan tale om at rydde bordet, så var det hvad Lou Bega gjorde i 1999 med Mambo No. 5. Hitlisterne tilhørte tyskeren med de italienske og ugandiske rødder og det var nemmere at nævne de lande han ikke lå nummer ét i end dem, hvor han havde indtaget førstepladsen. Han har formentlig skulle bygge et lager til det ene formål at opbevare platin- og guldplader for salget af Mambo No. 5.
I alt har singlen solgt ca. 3,5 mio. fysiske eksemplarer, hvilket svarer til at samtlige indbyggere i Uruguay har været forbi en pladebutik og købt singlen, men det er på YouTube tallene bliver astronomiske med hele 435 mio. streams! Selv serverne danser mambo…
Lou Bega er stilfuld, smilende, bringer smittende godt humør og er klar til at indtage Danmark med sin første deltagelse på Vi Elsker-touren. Det har vi ventet alt for længe på, men endelig kan vi blive belønnet for vores tålmodighed. ”Ladies And Gentlemen, this is Mambo No. 5”. Det er tid til at iføre sig dansesko frem og finde én at danse tæt med.
Så er Skandinaviens eurodance dronning Pandora endelig med på Vi Elsker-touren. Og det endda eksklusivt for det danske publikum. Du kan kun se hende på danske jord i 2023 hos Vi Elsker.
Der var aldrig tvivl om, at Anneli Magnusson, som er bag kunstnernavnet Pandora, var bestemt til at arbejde med musik. Ingen ville dog have gættet genren – techno/eurodance – for da hun startede sin musikalske rejse, var det med en åbenlys country-stemning og en særlig kærlighed til amerikansk folkemusik Bob Dylan Style.
Det lykkedes Pandora at skabe de rigtige relationer i Stockholm og feje konkurrenterne til side pga. hendes stemme og evne til at tryllebinde publikum.
Hendes første single ”Trust Me” fra debutalbummet ”One of a kind” udkom i oktober 1993. Den opnåede guldstatus i både Sverige og Finland, hvilket gjorde Pandora til den bedst sælgende danseartist i Skandinavien. ”Trust Me” har mere end 10 mio. streams på Spotify ligesom hendes efterfølgende hitsingler ”Don’t You Know” og ”I Love You” begge har mere end 7 mio. hver.
Heeey Ho Captain Jack… det er intet mindre end en sand eurodance legende vi igen har glæden af at præsentere. Altid efterspurgt og altid tiljublet. Captain Jack blev skabt i 90’erne af den tyske musikproducer, Udo Niebergall, og han er stadig på landevejen sammen med kaptajnen.
Captain Jack rammer en unik blanding af festmusik og “militær-danse-lyd”, der bringer alle på dansegulvet. Uniformen og den røde kaptajnhat er varemærker som kun kan bæres af Captain Jack.
Med 19 guld- og platinpriser, verdenshits som “Captain Jack”, “Soldier, Soldier” og “Drill Instructor” samtover 40 millioner solgte plader (single, album, downloads) er Captain Jack en af de mest succesrige artister af sin slags.
Som bonusinfo kan det nævnes, at Bruce Lacy, der er manden bag den stolte kaptajn, oprindeligt kom til Tyskland for at spille amerikansk fodbold på professionel vis, men altså fandt lykken i musikken.
Tyske ItaloBrothers brød for alvor igennem i 2009 med hittet ”Stamp on the Ground” og vandt særligt mange hjerter i Skandinavien, hvor singlen bl.a. opnåede guldstatus for salg, og i dag har mere end 110 millioner visninger på verdensplan.
Op gennem 10’erne opnåede ItaloBrothers stor kommerciel succes i det meste af Europa med “My Life Is a Party”, “This Is Nightlife” og “Summer Air”. ItaloBrothers deler dansemusikalsk slægtskab med Gigi D’Agostino, Prezioso, Floorfilla og sågar Scooter, så der venter publikum en festlig flænsende bastung oplevelse.
Basic Element blev grundlagt af sangskriveren og sangeren Peter Thelenius & den tidligere keyboardspiller Ceasar Zamini i 1992, men de gik fra hinanden i 1995. Medlemmerne har afløst hinanden hen af vejen indtil 1998 hvor Peter møder sin partner for livet i bandet. Siden det år har Jonas Wesslander været et stærkt input og vigtigt medlem for Basic Elements karriere. Da Peter & Jonas møder hinanden, skete der magi, og der er intet, selv indtil nu, der kan adskille dem!
I løbet af 90’erne blev Eurofever Basic Element produceret af Stefan Andersson, men siden albummet tilbage begyndte bandet at arbejde med den fantastiske house- og dansemaskine-producer Tomas Kollder. Dette samarbejde var platformen for den nye opdaterede lyd, der tog bandet til et meget højere niveau rundt om i verden, end de nogensinde har oplevet før.
Når du hører navnet Basic Element, relaterer du sikkert navnet til deres sidste store hit ”Touch you right now”, der blev placeret som nr. 1 på den officielle single og downloader hitlister fra f.eks. Rusland, Polen, Nederlandene og mange andre lande. succesen var plantet på et meget højt niveau.
Gruppen består: Peter Thelenius, sammen med sin kone Linda Thelenius and Jonas Wesslander.
Corona er den ubestridte dronning af dansemusik globalt. Hendes bogerligenavn er Olga de Souza som blev født i Rio de Janeiro i en musikalsk familie. Olga arbejdede i en bank (Caixa Economica Federal) i et par år, før hun besluttede at rejse rundt i verden, fra USA til hele Europa, og endelig ankom til Italien, hvor hun blev opdaget…Året 1994 debuterede hun med ‘The Rhythm of the night’, som var nummer et på TOP TI italienske hitlister i 13 uger efter. I England toppede ‘The Rhythm of the night’ hitlisterne og var det bedst sælgende album, mere end 1.000000 solgte eksemplarer. Sangen blev lyden for den sommer og Corona den mest eftertragtede kunstner. Hun opnåede 15 guld- og platinskiver.