I denne udgave af VI ELSKER 90´ERNE Talkshow, har vi besøg af Lars Pedersen, bedre kendt som Chief 1.
Der kan sættes mange titler på Chief 1: sanger, sangskriver, musikproducer, DJ, rapper, manager og artist. Da Lars´ fem år ældre storebror, Per “Dee Pee” Pedersen, i starten af 80´erne var på udvekslingsophold i USA, sendte han kassettebånd med blandt andet Run DMC hjem til Lars, og herefter starter en helt igennem fantastisk historie med breakdance, graffiti, rap, musikproduktion og senest, deltagelse i det danske melodi grand prix.
I dette afsnit, fortæller Chief 1 hele historien til dine værter: Riffi og Dan
Du kan lytte til "VI ELSKER 90´ERNE TALKSHOW" som podcast eller se med fra studiet på Youtube.