Cascada gæster Festegnen

Cascada er en tysk eurodance- og electropop-gruppe, som startede i 2004. Gruppen består af forsanger Natalie Horler samt producerne DJ Manian og Yanou. Siden deres internationale gennembrud i 2006 har Cascada etableret sig som en af de mest indflydelsesrige kræfter på den internationale dance-scene.

Gruppen har solgt omkring 30 millioner plader på verdensplan. “Everytime We Touch” nåede top 10-placeringer i mange lande, herunder en 2. plads i Storbritannien og en 10. plads på den amerikanske Billboard Hot 100. Debutalbummet af samme navn solgte millioner af eksemplarer på verdensplan og var med til at redefinere eurodance-genren.

I 2007 vandt Cascada World Music Award som World’s Best Selling German Artist. I 2009 markerede albummet “Evacuate the Dancefloor” en ny æra for Cascada og signalerede et stilskifte fra deres tidligere eurodance-lyd til en mere moderne electropop-stil. Singlen af samme navn blev et verdensomspændende hit og nåede nr. 1 på de britiske hitlister.

Kridt danseskoene og gør dig klar til, at Cascada indtager Festegnen med et show fyldt med energi, fængende melodier og en festoplevelse.