Alt hvad du skal vide

Tag en pause fra dansegulvet med jeres eget private bord – perfekt til kolde drinks og festivalhygge med vennerne.

Æblehaven – ved Vi Elsker-teltet

  • Eget bord til maks. 8 personer
  • 2 kander vodka/Red Bull
  • 16 shots
  • Fast track til baren

4.000 kr. pr. dag

Æblehaven ligger lige ved Vi Elsker-teltet med artister fra 90’erne og 00’erne som bl.a. Cascada, Vengaboys, Snap! og Basshunter.

Palmehaven – udsyn til Live Scenen

  • Eget bord til maks. 8 personer
  • 2 kander vodka/Red Bull
  • 16 shots
  • Fast track til baren

4.500 kr. pr. dag

Palmehaven har udsyn til Live Scenen med store liveacts som bl.a. Scooter, Black Eyed Peas, Faithless og Infernal.

Praktisk info

  • Bordpakker er et tilkøb – entrébillet kræves
  • Egen bar i begge bordområder
  • 8 personlige armbånd pr. bord
  • Flere borde samlet skal bestilles i samme navn
  • Bordpakken refunderes ikke

Du kan købe 20 stk. barkuponer på forhånd og spare på dine drikkevarer.

Barkuponer kan bruges i Festegnens 4 langbarer samt Bodega Royal både fredag og lørdag til fadøl, drinks, sodavand, kildevand, shots og glas vin.

20 stk. barkuponer: 1.099 kr. ekskl. gebyr

Salget lukker den 5. juni 2026.

Tjek du har din billet, oplad din telefon og øv dine bedste dansemoves. 

Fredag d. 19. juni åbner vi kl. 14 og lukker festpladsen kl. 00.

Lørdag d. 20. juni åbner vi kl. 11 og lukker festpladsen kl. 00.

Kom i god tid, gerne med offentlig transport. Parkering ved/på pladsen er ikke muligt. Medbring gyldig billet og godt humør. Kan være både udprintet eller digital, vi skal blot kunne scanne QR kode. 

Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer i koncertområdet. Medbragte varer vil blive konfiskeret og kasseret ved indgangen.

Lægeordineret medicin samt håndkøbsmedicin til eget brug må gerne medbringes. Gæster med diabetes er desuden velkomne til at medbringe mindre snacks efter behov.

På pladsen tilbyder vores madboder et udvalg af vegetariske, veganske, glutenfrie og laktosefrie retter. Har du på grund af allergier eller særlige kostbehov behov for at medbringe egen mad, vil der være opbevaringsbokse placeret lige uden for indgangen, hvor maden kan opbevares og tilgås under arrangementet. Opbevaringsboksene administreres af Volt og kan ikke forudbestilles, men der vil være tydelig skiltning med information om, hvordan de benyttes. Disse opbevaringsbokse er forbeholdt gæster med madallergier eller særlige kostbehov.

Vi tilbyder også et udvalg af alkoholfrie alternativer, herunder alkoholfri øl og alkoholfri gin.

I vores 4 store barer finder du blandt andet:

  • Fadøl 0,4 ltr.
    60,-
  • Sodavand
    38,-
  • Kildevand
    35,-
  • Red Bull
    40,-
  • Glas rosévin
    70,-
  • Drinks
    70,-

Derudover kan du opleve vores baruniverser:

  • Nohrlund Bar – drinks, bobler og vin
  • Royal Blanche Bar
  • Ølhaven med specialøl fra Skands, Spybrew og Royal Unibrew

Obs. Vi tager forbehold for prisjusteringer og ændringer i sortimentet.

TAXA 4×35 har siden 1909 kørt passagerer derhen, hvor de skal. Med danske rødder og hjertet plantet solidt på Vestegnen er de klar til at få dig og dine festmakkere frem og tilbage.

Du kan bestille en tur direkte i Taxa 4×35 appen, og de kører dig lige til Festegnen med stop tæt på festivalpladsen. Når den sidste sang har spillet, stemmen er hæs, benene trætte, og festen stadig summer i kroppen, står de klar samme sted til at køre dig trygt videre.

Skriv “Festegnen” i kommentarfeltet, når du bestiller din taxa, så kan du selv sætte musikken på i bilen og holde festen kørende lidt længere. (Og bare rolig: Vi har kørt rundt i byens gader i over 115 år og set lidt af hvert. Vi dømmer ikke.)

Hent Taxa 4×35 app HER

Billettyper:

Partout giver adgang til begge dage – fredag d. 19/6 samt lørdag d. 20/6. Prisen starter på 999 kr. eks gebyr og slutter på 1899 kr. eks gebyr. 

1-dagsbillet giver adgang til en dag – enten fredag d. 19/6 eller lørdag d. 20/6. Prisen starter på 799 kr eks gebyr og slutter på 999 kr eks gebyr. Billetter sættes i salg d. 28. november. 

Refundering af billet:
Nej, desværre men prøv at sælge dine billetter via Ticketmaster.
Læs mere om Ticket Resale HER

Mistet billet:
Hvis du ikke kan finde din billet på din Ticketmaster konto eller i din email, kan den være købt i en anden email end du troede, der kan være en stavefejl i emailen indtastet på ordren eller du har fået slettet emailen ved en fejl. I alle tilfælde kan du kan altid kontakt Ticketmaster. Læs mere HER

Telefonisk
Mandag til fredag kl. 10:00 – 16:30. 
Telefon: 38 48 16 30

Der vil være mulighed for sikker opbevaring af dine ejendele i opbevaringsskabe fra Volt, placeret tæt ved indgangen (efter armbåndskontrol).

Skabene måler 30 x 30 x 50 cm og har plads til f.eks. en jakke, en taske og andre personlige ejendele.

Der kan vælges mellem dagskabe eller skabe til begge dage. Skabet kan tilgås frit med en personlig kode i hele lejeperioden uden ekstra omkostninger.

👉 Du kan booke dit skab direkte hos Volt her: https://getvolt.dk/da-dk/collections/festegnen-2026-dk

Der vil være mulighed for at leje en powerbank fra Volt via deres self-service charging stationer, som er placeret på festivalområdet.

Du betaler en fast pris pr. halve time, med et maksimalt dagligt beløb på 100 kr. Mere detaljeret information fremgår ved de enkelte charging stationer.

Powerbanken har tre integrerede kabler (USB-C, Lightning og Micro-USB), så den passer til de fleste enheder.

 👉 Charging købes direkte ved de enkelte stationer på festivalområdet og kan ikke forudbestilles online.

Ja, men vi anbefaler at købe inden, da vi ofte bliver udsolgt.

Andre spørgsmål ang. Billetter
Kontakt Ticketmaster. 
Telefonisk mandag til fredag kl. 10:00 – 16:30. 
Telefon: 38 48 16 30

Billetter kan sælges sikkert igennem Ticketmaster. Læs mere om Ticket Resale HER.

Kan jeg give min billet væk? Ja igennem Ticketmaster. Læs mere HER.

Personer med handicap skal købe billetter på lige fod med andre gæster. Har du ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer, tilbyder vi en gratis entrébillet til din ledsager. Ledsager skal købe en ledsagerbillet til kr. 0,- + gebyr via Ticketmaster Fan Experience på tlf. 38481633

Parkering
Handicapparkering findes som udgangspunkt tæt på koncertområdet, men kan ikke garanteres.

Toiletforhold
Toiletterne er ikke bemandede, men aflåst og nøgle kan afhentes i samarit-teltet, hvor den også skal
afleveres igen.

Terræn
Regnvejr kan skabe udfordringer for kørestol brugere, da det primære underlag er græs.

Podie
Der findes ikke podie eller platforme på pladsen til kørestol brugere.

Stole og paraply:
Stole og paraply er IKKE tilladt på pladsen. Dog må man gerne medbringe tæpper, som man kan sidde på i ANVISTE områder, hvis pladsen tillader det. 

Vi anbefaler, at du lader bilen stå hjemme. I samarbejde med Movia er der indsat ekstra busser på linje 19, som stopper ved Espelunden. Hvis du alligevel vælger at tage bilen, skal du være opmærksom på, at der er meget begrænsede parkeringsmuligheder, og at parkering er mod betaling. Af hensyn til områdets beboere fraråder vi parkering i og omkring Carlsro og Irmabyen. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet af politiet for ejerens regning.

Vores barer tager imod VISA, MasterCard og Cash Card (CashCard kan benyttes til at indsætte kontanter på) -“rent” dankort og mobilepay kan IKKE benyttes.

Al henvendelse vedr. CashCard skal ske i billetlugen, hvor der er mulighed for at veksle kontanter til et CashCard, som kan bruges til betaling alle steder på pladsen. Det er muligt at tanke op og indsætte flere penge i løbet af dagen.

Er der penge tilbage på dit CashCard, kan disse indløse på pladsen inden kl. 23.45 i billetlugen – ellers skal du SENEST 60 dage efter festen indsende CashCard nummeret samt dit reg.nr. og konto nummer til os på kontakt@vielsker.dk – Beløb mindre end kr. 200,00 vil ikke blive refunderet, men anvendes til at styrke det lokale idrætsarbejde for børn og unge.

OBS! Hold øje med egen bankkonto. Der kan gå op til 40 dage før pengene er tilbage på kontoen. Vi Elsker tager ikke ansvar for bortkomne kort og erstatter ikke beløbet det måtte indeholde.

Mister du dit CashCard, kan det dog spærres i billetvognen, hvis du har kortnummeret.

CashCard kan kun benyttes til det show, hvor det købes.

Finder vi glemte sager under festen, bliver de indleveret i billetvognen, hvor de kan afhentes frem til kl. 23.30.

Glemte sager fundet under oprydningen lørdag nat kan afhentes på pladsen søndag og mandag mellem kl. 10.00 og 16.00. Herefter afleveres værdigenstande som punge, personlige kort, telefoner, smykker og ure til det lokale hittegodskontor i Albertslund tirsdag efter arrangementet. Øvrige effekter afleveres til velgørenhed eller bortskaffes.

Vi har desværre ikke mulighed for at opbevare hittegods over længere tid og opfordrer derfor alle gæster til at benytte bagagebokse samt undgå at efterlade tasker, tøj og andre ejendele uden opsyn.

Der er et veluddannet førstehjælpskorps til stede under hele arrangementet.

​​Lægeordineret medicin til eget brug er tilladt at medbringe. Håndkøbsmedicin er til tilladt til egen brug.

Vi kan desværre ikke refundere billetter grundet sygdom eller andre forhindringer. Hvis du har tilkøbt billet-forsikring kan du kontakte forsikringsselskabet for at høre om du kan gøre brug af den i forhold til dit tilfælde.

Af hensyn til planlægning med vognmand stopper salget af busbilletter den 29. maj. Læs mere og køb billet på ticketmaster.dk

Kan jeg blive medhjælper?
Ja, det kan du, og vi holder meget af at have medhjælpere i godt humør og med højt energiniveau omkring os. Du skal dog være opmærksom på, at vi af organisatoriske og administrative grunde langt overvejende rekrutterer vores medhjælpere gennem idræts- og spejderforeninger mv. Derfor er den bedste mulighed for at medvirke til Festegnen som medhjælper at være medlem af én af de foreninger vi laver en aftale med om at løse opgaver for os. Du skal altså være forberedt på, at vi ikke kan tilbyde involvering som medhjælper til dig individuelt. 

Kan min forening blive involveret og stille med medhjælpere?
Ja, det kan din forening i den grad. Det er nok mest et spørgsmål om at være hurtig ude af startblokken for vi oplever stor efterspørgsel fra foreninger på at blive en del af festen. Vi har en lang række gengangere, men der sker også udskiftning af flokken af foreninger. Du kan altid kontakte os for at drøfte mulighederne for din forening. Vi bruger foreninger til at løse en bred vifte af opgaver fra indgang, visitation, vagt ved hegn, madboder, barer, merchandisesalg, renhold af plads, finoprydning, så der skulle være noget for alle. Vi tilbyder honorar i forhold til antal medhjælpere og omfang af arbejdstimer.

Jeg er medhjælper til Festegnen i år, men hvem skal jeg kontakte for spørgsmål?
Langt de fleste spørgsmål vil din koordinator fra din forening kunne svare på, men ellers kan du skrive til crew@vielsker.dk.

Vi har udvalg af merchandise, der sælges på pladsen til festen.

Alle priser på drikkevarer er inkl. emballage.

Lad os sammen holde pladsen ren og pæn. På den måde kan vi også genanvende mest muligt. Brug de mange skraldespande opstillet rundt på pladsen, eller tag de brugte krus med i baren og byt til nyt når du henter næste omgang drikkevarer. 

Vær opmærksom på at genbrugsboden lukker kl. 23.30

Du finder alle artister HER.

Vi gør opmærksom på at ændringer kan forekomme i Line-Up – men det håber vi bestemt ikke sker og vi vil så vidt muligt bestræbe os på at finde fantastiske erstatninger i tilfælde af sygdom eller andre uforudsete forhindringer fra kunstnerne. Billetter kan IKKE refunderes i tilfælde af ændringer i Line-Up. 

Det er ikke tilladt at medbringe båndoptager, foto-/videokamera. Lyd – film – og videooptagelser er ikke tilladt.

Vi elsker film, billeder og at forevige vores minder, derfor filmer og fotograferer vi på pladsen. Vores film og billeder kan blive brugt i forbindelse med vores fremtidige markedsføring, og du kan i den forbindelse indgå i vores markedsføring som en del af publikum. Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod dette.

Vagterne har øverste myndighed på pladsen. Derfor bedes du venligst følge de instrukser, som de giver dig.

Der er nul tolerance overfor narko af enhver art. Handel med eller besiddelse af narko medfører til omgående bortvisning samt politianmeldelse.

Der må ikke bruges åben ild på festivalområdet. Derfor er det heller ikke tilladt at medbringe eller anvende grill eller lignende.

Følgende og lignende genstande må ikke medbringes:

• Stole og paraplyer

• Telte, pavilloner eller lignende
• Euforiserende stoffer af enhver art.
• Våben af enhver art (herunder peberspray) og genstande, der kan benyttes som våben eller kasteskyts.
• Spraydåser med gas, ætsende eller farvende substans.
• Barnevogne, cykler, festivalstole, paraplyer og lignende.
• Alle former for flasker, bægre, krus eller dåser.
• Fyrværkeri, lysraketter, romerlys eller andre pyrotekniske genstande.
• Konfettirør og creperuller, der indeholder konfetti.
• Mekanisk drevne støjinstrumenter, eksempelvis kompressorhorn.
• Mad og drikkevarer, herunder alkoholiske drikke af enhver art.
• Dyr.
• Laserpenne.
• Dokumenter, tegninger, flag eller symboler af ideologisk eller reklamemæssig karakter og/eller genstande, der tjener til kommercielle formål.
• Genstande eller effekter såsom tøj, bannere eller lignende, hvorpå der er påtrykt, skrevet eller på anden måde synligt gives udtryk for racistiske, politiske, kriminelle eller anden form for utryghedsskabende budskaber.

Obs. Listen er ikke udtømmende. Genstandene afvises ved indgangen. Spar dig selv for ærgrelse og de øvrige gæster for ventetid ved at lade genstandene blive hjemme.

Det er ydermere forbudt for gæster at foretage sig følgende eller lignende til showet:
• At klatre op på eller over bygninger og indretninger, hvor der ikke er adgang for besøgende.
• At maskere sig.
• At kaste med genstande.
• At tænde ild og affyre fyrværkeri, lysraketter eller andre pyrotekniske genstande.
• At sælge varer eller billetter, uddele tryksager eller gennemføre indsamlinger uden foregående tilladelse dertil.
• At skrive, male, klæbe eller ophænge noget på bygninger, vogne, telte, hegn, bannere og skilte.
• At medføre eller åbenlyst bære tegn eller symboler af racistisk eller voldelig karakter, eller som relaterer sig til kriminelle miljøer.

Personer, der ikke er i besiddelse af billet eller gyldigt adgangs bevis, eller som vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko, vil blive bortvist. Bortviste personer har ikke krav på at få deres billet refunderet.

Aldersgrænsen er min. 18 år.

Opsætning af telte og pavilloner er ikke tilladt på på festivalområdet.