Christian Brøns
Christian er klar til fællessang
Christian Brøns blev for alvor kendt i 2001 med megahittet “Du Kan Gøre Hvad Du Vil”. Sangen har siden cementeret sig som en ægte dansk popklassiker, som de fleste kan synge med på.
Siden sit gennembrud har han udgivet fem albums og leveret populære sange som “Bedst Når Vi Er To”, “Mød Dig Selv” og “Tilbage Hvor Vi Var”. Han imponerede også i Dansk Melodi Grand Prix i 2012, hvor han sammen med svenske Patrik Isaksson nåede superfinalen med “Venter”.
Hans karriere har bragt ham flere priser, utallige koncerter og en solid fanbase. Når Christian Brøns går på scenen, bringer han både nostalgi og fest. Med sin guitar skaber han fællessang, glæde og stemning. Til Festegnen kan du se frem til en koncertoplevelse, hvor klassikerne fra 00’erne møder varme sommervibes.





