Legendarisk Trance DJ fyrer op for Festegnen

Paul Van Dyk har gennem mange år været en frontfigur på den internationale elektroniske scene. Dette gør at han to gange har været nummer 1 på DJ Mags top-100 over verdens bedste DJ’s. Med samarbejder og remix af blandt andet U2, Faithless, Britney Spears og mange andre har Paul Van Dyk sat et massivt aftryk på den globale musikscene. Nu gæster han Rødovre og Festegnen, og det bliver med garanti en ikonisk optræden når der skruens op for bassen i Espelunden.